PRIVATLIVSPOLITIK

MARU/EDR LIMITED, opererer som MARU/MATCHBOX ("vi", "vores" og "os") har forpligtet os til at beskytte og respektere dit privatliv. Vi er en del af MARU-koncernen og er et forskningsagentur med base i Storbritannien.

Denne politik fastsætter grundlaget, hvorpå personoplysninger, som vi indsamler fra dig, eller som du giver os, eller som vi har modtaget fra en tredjeparts-kilde, vil blive behandlet af os.

Du bedes læse følgende politik omhyggeligt for at forstå vores holdninger og praksisser med hensyn til dine personoplysninger, og hvordan vi vil behandle dem. Ved at besøge denne webside ("vores websted") og fortsætte med at deltage i undersøgelsen, accepterer og giver du dit samtykke til de praksisser, der er beskrevet i denne politik.

Vores websted kan fra tid til anden indeholde links til og fra partneres, annoncørers og associerede selskabers websteder og sociale netværkssider. Hvis du følger et link til nogen af disse websites, gør vi opmærksom på, at disse websteder har deres egne privatlivspolitikker, og at vi ikke påtager os noget ansvar for disse politikker. Kontrollér deres privatlivspolitikker, før du indsender personoplysninger til sådanne websites, da de muligvis ikke har de samme vilkår som vores.

I henhold til markedsanalysesamfundets etiske regler for undersøgelser på internettet (Market Research Society Code of Conduct for Internet Surveys) skal du være fyldt 16 år for at deltage i undersøgelser eller udfylde spørgeskemaer på vores website.

Henvisninger i denne politik til ”databeskyttelseslovgivning" skal forstås som (alt efter, hvad der er relevant) databeskyttelseslovgivningen af 1998, den generelle forordning om databeskyttelse (forordning (EU) 2016/679) og al relateret databeskyttelseslovgivning, der er gældende i Storbritannien fra tid til anden.

Henvisninger i denne politik til "data eller "oplysninger" omfatter "følsomme personoplysninger" og "særlige kategorier af data" (som defineret i henhold til databeskyttelseslovgivningen), hvor det er relevant.

1 OPLYSNINGER OM OS

1.1 For så vidt angår vores virksomhed, er vi den dataansvarlige.

1.2 Hvad angår databehandling, som vi udfører på vegne af vores klienter, er vi databehandleren, og vores klient er den dataansvarlige, som bestemmer formålet med og metoderne til behandling af personoplysninger, som de videregiver til os. Der kan være tilfælde, hvor vi og vores klient er fælles dataansvarlige.

1.3 Vores databeskyttelsesansvarlige kan kontaktes på dataprotection@marumatchbox.com

2 DET BRUGER VI DINE OPLYSNINGER TIL

2.1 De følgende afsnit beskriver, hvorfor vi behandler dine oplysninger, hvilke oplysninger vi indsamler, den juridiske basis for og varighed af vores behandling af dine oplysninger, og (hvis relevant) hvem dine oplysninger videregives til, og hvor disse modtagere er hjemmehørende.

Hvilke oplysninger behandler vi og med hvilket formål?

2.2 Vi behandler følgende oplysninger fra dig:

2.2.1 Oplysninger, du giver os. Dette er oplysninger om dig, som du giver os ved at udfylde formularer på vores websted. Det omfatter oplysninger, som du giver, når du registrerer dig for at bruge vores websted, anmoder om oplysninger vedrørende markedsføring, bruger vores online chatfunktion, tilmelder dig til en konkurrence, kampagne eller undersøgelse, og når du rapporterer et problem med vores websted. Oplysningerne, som du giver os, kan inkludere dit navn, adresse E-mailadresse, telefonnummer, fødselsdato og køn.

2.2.2 Undersøgelser og paneler. Når oplysninger, der kan identificere dig, gives frivilligt og derefter indsamles, bruges de til at opnå indsigt og information, der sætter vores klienter i stand til at skabe mere effektive produkter og tjenesteydelser for deres kunder. Du vil ikke blive kontaktet af os, medmindre du specifikt har givet dit samtykke hertil.

2.2.3 Konkurrencer og lodtrækninger. Hvis dine oplysninger er nødvendige for at fastslå, om du er vinderen af en konkurrence eller lodtrækning, kan de blive videregivet til den relevante klient. Der henvises til de individuelle konkurrencers regler, der vil beskrive kravene til offentliggørelse af vindernes navne.

2.2.4 Oplysninger, som vi indsamler om dig. Som de fleste andre operatører af websites indsamler vi ikke-personligt identificerende oplysninger af den type, som webbrowsere og servere typisk gør tilgængelige. Dette omfatter tekniske oplysninger og oplysninger om dit besøg såsom data om, hvordan du navigerer på siderne på vores websted, og hvordan du interagerer med siderne.

2.2.5 Vi behandler oplysninger, som du giver os, og som vi indsamler om dig, med følgende formål:

2.2.5.1 at opfylde vores forpligtelser i henhold til kontrakterne mellem os og vores klienter

2.2.5.2 at forbedre vores tjenesteydelser

2.2.5.3 at sikre, at indhold på vores websted præsenteres på den mest effektive måde for dig og for din computer, og

2.2.6 Oplysninger fremskaffet fra eller videregivet af tredjeparter. Vi fremskaffer eller modtager oplysninger såsom dit navn, adresse, E-mailadresse, telefonnummer, fødselsdato og køn, som er videregivet til os fra tredjeparter, hvorfra du for nylig har købt eller benyttet produkter eller tjenesteydelser (”vores klienter"). Vi vil også modtage oplysninger om dig, hvis du bruger nogen af de andre websites, som vi administrerer. De inkluderer eMysteryShopper.com, eCustomerOpinions.com, eGlobalPanel.com, eDigitalCommunities.com, eDigitalForums.com, ePanelManager.com og eProductRating.com.

2.2.7 Vi behandler oplysninger, som vi fremskaffer fra, eller som videregives af tredjeparter, med henblik på at opfylde den kontraktmæssige forpligtelse mellem os og vores klienter, hvis formål er at forstå og forbedre den service, der gives af vores klienter.

Hvad er grunden til, at vi behandler dine oplysninger?

2.3 Vi behandler dine data af følgende grund(e):

2.3.1 du har tidligere givet vores klient dit samtykke til behandling af dine data med de formål, der er angivet i afsnit 2.2 herover, og/eller

2.3.2 behandling af dine data er nødvendig for at opfylde vores klienters legitime interesser i at modtage din feedback vedrørende de varer eller tjenesteydelser, som du har benyttet eller købt fra dem. I overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen har vi omhyggeligt vejet dine interesser og grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder op imod vores klienters interesse i at behandle dine oplysninger, og vi er overbevist om, at vi er berettiget til at behandle dine oplysninger med det formål.

Varighed og yderligere behandling af oplysninger

2.4 Vi vil regelmæssigt gennemgå de personoplysninger, vi har om dig, og vi vil slette dem i det fornødne omfang. Vi vil ikke gemme dine personoplysninger i længere tid, end hvad der er nødvendigt for, at vi kan opfylde det formål, som de blev fremskaffet til, forudsat at vi har en rimelig, kommerciel grund til dette, og under ingen omstændigheder i længere tid end 2 år efter, at projektet blev gennemført. Hvis vi har behov for at gemme dine oplysninger i længere tid, så vil vi informere dig om årsagen til dette.

2.5 Med henblik på at bestemme den passende opbevaringsperiode for personoplysninger, tager vi hensyn til mængden, typen og følsomheden af personoplysningerne, den potentielle risiko for skade som følge af uautoriseret brug eller videregivelse af dine personoplysninger, de formål, som vi har med at behandle dine personoplysninger, og om vi kan opnå disse formål på andre måder, samt de gældende lovkrav. Vi opretholder et databehandlingsregister for hvert projekt, vi udfører.

Hvem deles dine oplysninger med?

2.6 Med henblik på at opfylde de(t) formål, der er beskrevet i afsnit 2.2 herover, vil vi kun dele dine oplysninger med følgende personer eller gruppe af personer:

2.6.1 vores klienter, som dine personoplysninger er relevante for,

2.6.2 andre virksomheder i Maru-koncernen, hvis det er nødvendigt for det specifikke projekt, og

2.6.3 the Telemarketing Company Ltd ("TTMC"), hvis der foretages telefoninterviews på vores vegne. Denne virksomhed er indregistreret i England og Wales med virksomhedsregistreringsnummeret 2475469. TTMC udfører telefoninterviews på vores vegne for at få din feedback på varer eller tjenesteydelser, som du har købt fra vores kunder. Dette sker i overensstemmelse med vores forpligtelser i henhold til kontrakten mellem os og vores kunder, og

2.6.4 2.6.4 i tilfælde af SMS-undersøgelser foretaget på vores vegne til Dynmark International Limited, der handler som Comapi ("Comapi"), et selskab med hjemsted i England og Wales med selskabsregistreringsnummer 4343332 eller OpenMarket Ltd, et selskab registreret i England og Wales med selskab registreringsnummer 04009908. Comapi og OpenMarket sender SMS-beskeder på vores vegne med det formål at indhente din tilbagemelding i forhold til varer eller tjenesteydelser, du har købt hos vores kunder, i overensstemmelse med vores forpligtelser i henhold til kontrakten mellem os og vores kunder.Med forbehold for afsnit 2.6 vil vi aldrig sælge, dele eller udleje dine personoplysninger uden dit forudgående samtykke. Bemærk, at eftersom vi ikke kontrollerer vores klienters databeskyttelsespraksis, tilråder vi, at du læser og fuldt ud forstår deres privatlivspolitikker ud over denne privatlivspolitik.

2.7 Vi deler samlede demografiske oplysninger med vores partnere og klienter. Disse oplysninger er ikke knyttet til personoplysninger, der kan identificere nogen individuel person eller organisation.

2.8 Vi vil videregive dine personoplysninger til tredjeparter:

2.8.1 hvis vi sælger eller køber virksomheder eller aktiver. I så fald vil vi videregive dine personoplysninger til den mulige sælger eller køber af sådanne virksomheder eller aktiver, eller

2.8.2 hvis vi har pligt til at videregive eller dele dine personoplysninger for at overholde retlige forpligtelser eller for at beskytte vores, vores klienters eller andres rettigheder, ejendom eller sikkerhed. Dette inkluderer udveksling af oplysninger med andre virksomheder og organisationer med henblik på beskyttelse mod svindel og reduktion af kreditrisiko.

2.9 De data, som vi indsamler fra dig, vil ikke blive overført til eller gemt på en destination uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS") uden dit forudgående samtykke.

Automatiske beslutninger

2.10 Vi træffer ikke automatiske beslutninger om dig baseret på dine oplysninger.

2.11 Selvom vi vil gøre vores bedste for at beskytte dine personoplysninger, kan vi ikke garantere sikkerheden af din dataoverførsel til vores websted. Alle overførsler sker på egen risiko. Når vi har modtaget dine oplysninger, vil vi anvende strenge procedurer og sikkerhedsfunktioner for at forsøge at forhindre uautoriseret adgang.

3 DINE RETTIGHEDER

3.1 Ifølge databeskyttelseslovgivningen har du følgende rettigheder:

3.1.1 ret til at få information om, hvad vi gør med dine oplysninger. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, ret til at få at vide, hvilke oplysninger, vi indsamler, behandler og gemmer, hvad vi gør med dem, hvem vi deler dem med, og hvor længe, vi beholder dem

3.1.2 hvis vi behandler dine oplysninger på basis af dit samtykke, så er du berettiget til at trække dit samtykke tilbage til enhver tid. Du kan trække dit samtykke tilbage ved at oplyse os herom ved at benytte den kontaktinformation, der er angivet i afsnit 8 herunder. Lovligheden af vores tidligere behandling af dine oplysninger på basis af dit samtykke vil ikke blive påvirket med tilbagevirkende kraft som følge af din tilbagetrækning af dit samtykke

3.1.3 ret til at få adgang til en kopi af dine oplysninger, som vi besidder. Dette kaldes "den registreredes anmodning om indsigt". Flere oplysninger om, hvordan du gør brug af denne rettighed, findes i afsnit 5 herunder

3.1.4 ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger, hvis det er sandsynligt, at det ville forårsage, eller det forårsager skade eller gener. Du kan oplyse os om din indsigelse mod, at vi behandler dine personoplysninger, ved at benytte den kontaktinformation, der er angivet i afsnit 8

3.1.5 ret til at forhindre, at vi behandler dine oplysninger med henblik på direkte markedsføring. Vi vil normalt informere dig (før vi indsamler dine oplysninger), hvis vi har til hensigt at anvende dine oplysninger til sådanne formål, eller hvis vi har til hensigt at videregive dine oplysninger til tredjeparter med henblik på sådanne formål. Du kan benytte dig af din ret til at forhindre en sådan behandling af dine oplysninger ved at markere visse afkrydsningsfelter på de formularer, som vi bruger til at indsamle dine oplysninger. Du kan også når som helst benytte dig af denne rettighed ved at kontakte os via den kontaktinformation, der er angivet i afsnit 8 herunder

3.1.6 ret til at gøre indsigelse mod, at der træffes beslutninger om dig ved brug af automatiske metoder. Vi vil informere dig, hvis dine oplysninger er genstand for automatisk behandling

3.1.7 ret til (under visse omstændigheder) at få dine oplysninger rettet, blokeret, fjernet eller destrueret, hvis de er unøjagtige

3.1.8 ret til (under visse omstændigheder) at kræve erstatning for skader, vi har forårsaget ved misligholdelse fra vores side af databeskyttelseslovgivningen

3.1.9 styrket ret til at anmode om, at vi fjerner, retter, ophører med at behandle og/eller sletter dine oplysninger, og

3.1.10 under visse omstændigheder ret til at anmode om at få tilsendt oplysninger, vi har om dig, i en maskinlæsbar form, så du kan overføre dem til andre tjenesteydelser. Denne rettighed kaldes "dataportabilitet". Flere oplysninger om, hvordan du gør brug af denne rettighed, findes i afsnit 5 herunder.

3.2 For yderligere information om dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen og hvordan du gør brug af dem, kan du kontakte Citizens Advice Bureau (borgernes rådgivningskontor) (www.citizensadvice.org.uk) eller Information Commissioner's Office (www.ico.org.uk).

4 COOKIES

4.1 Vores websted anvender cookies til at skelne dig fra andre brugere af vores websted. Dette hjælper os med at give dig en god oplevelse, når du gennemser vores website, og det giver os også mulighed for at forbedre vores websted.

4.2 Vi anvender "cookies" til at indsamle statistisk information, der hjælper os med at forstå, hvad brugere finder interessant og nyttigt, både på vores eget og vores klienters websites. Brugere kan afvise cookies ved hjælp af indstillingerne for accept af cookies på deres browser, men dette kan påvirke funktionaliteten af vores undersøgelser på klienters websites. Vi integrerer muligvis også en kode på visse klient-websteders sider. Dette giver os statistiske oplysninger om, hvordan webstedet bruges. Vi sammenfatter disse oplysninger for at give vores klienter en nærmere forståelse for, hvordan besøgende bruger deres websted. Vi anvender ikke denne kode til at indsamle nogen personligt identificerbare oplysninger.

4.3 Yderligere oplysninger om de cookies, vi anvender, og de formål, som vi bruger dem til, findes i vores Politik for cookies http://public.edigitalresearch.com/cookies

5 ADGANG TIL OPLYSNINGER

5.1 Du er berettiget til at få adgang til oplysninger, vi har om dig, ved at sende en skriftlig anmodning til os. Før vi kan sende oplysningerne til dig, skal du sende os dokumentation for din identitet eller dokumentation for, at du har en fuldmagt, hvis du indsender anmodningen på vegne af en anden person. Anmodninger sendes til dataprotection@marumatchbox.com. Under visse omstændigheder er du berettiget til at modtage oplysningerne i en struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbar form.

5.2 Vi vil være berettiget til at opkræve gebyrer fra dig for vores rimelige administrative omkostninger i forbindelse med at indsamle og fremsende de anmodede oplysninger, som vi har om dig, hvis det er åbenbart, at din anmodning er ugrundet eller overdreven.

6 ÆNDRINGER I VORES PRIVATLIVSPOLITIK

6.1 Alle ændringer, som vi foretager i vores privatlivspolitik i fremtiden, vil blive meddelt på denne side, og når det er relevant, vil du blive informeret pr. email. Du bør ofte vende tilbage til denne side for at tjekke eventuelle opdateringer eller ændringer i vores privatlivspolitik.

7 KLAGER

7.1 Du er generelt berettiget til at sende klager til os (indledningsvist) og til Information Commissioner's Office (hvis du ikke er tilfreds med vores svar), hvis du oplever problemer med den måde, hvorpå vi opbevarer og behandler dine oplysninger. Vores kontaktinformation er angivet i afsnit 8 herunder. Information Commissioner's Offices website er www.ico.org.uk.

8 KONTAKTINFORMATION

8.1 Hvis du har spørgsmål, kommentarer og anmodninger, herunder klager, angående os eller denne privatlivspolitik, er du velkommen til at sende dem til dataprotection@marumatchbox.com